Ofte stillede spørsmål
Her kan du finde svar på nogle af hyppigste stillede spørgsmål.
Hvad indebærer en dagssession?
En dagssession er fra kl. 8:00-14:00. Her er design og stencil forberedt på forhånd. Hvis kunden har meget specifikke ønsker og vil være med til at designe de små detaljer, er det en mulighed på dagen, hvilket selvfølgelig påvirker din aflagte tid til tattoo, hvorfra det om nødvendigt må arbejdes over eller bookes ekstra tid mod en lille merbetaling.
Hvad koster en dagssession?
En session koster 10.000 ddk., hvor 2000 ddk bliver lagt i reservationsgebyr og de resterende 8000 kr. betales efter hver session er færdig.
Hvor meget er reservationsgebyret?
Der bealtes 2000,- pr. booket tid i reservationsgebyr. Disse trækkes fra beløbet på dagen og refunderes IKKE uanset årsag til aflysning.
Hvad er mindsteprisen?
Mindsteprisen er 1200 kroner, som garanterer 50 minutters tatoveringstid. Her er reservationsgebyret 1000 kr
Hvad er reglerne for rykning af tid?
Vil du rykke din tid skal dette ske mindst 3 uger før den reserverede dag. Du vil miste dit reservationsgebyr hvis du ikke aflyser tids nok.
Hvad får man ved en dagssession?
Fri adgang til køleskab med sodavand og vand, samt mulighed for en frisk kop kaffe, ca. 5 timers aktiv tatovering, forberedt design og stencil. Jeg kører ofte kun små pauser, derved opnås der ofte en stor mængde arbejde på en session. Og selvfølgelig en masse god stemning.
Hvor mange sessioner skal jeg booke?
Ved bookning informerer jeg om mængden af nødvendige sessioner. Alle tider til et kommende projekt skal bookes på én gang. Dette er både din og min garanti for at vi får projektet færdigt indenfor en overskuelig tid.
Hvor mange sessioner kan jeg booke i træk?
Da jeg arbejder med store projekter, tatoveres der ofte flere dage i træk. Der kan arbejdes 3 dage i træk (back-to-back-sessioner) på den samme kropsdel. Derfra skal huden have mindst en måned til at hele. Alle fulde sleeves f.eks. skal derfor forventes at gøres over minimun 2 omgange.
Hvornår ser jeg mit design?
Design vises på dagen for sessionen. Design fremsendes og vises ikke før. Dette er min sikkerhed for, at kun jeg laver mine designs, da jeg går meget op i, at alle mine kunder får et unikt stykke kunst, som kun de har! Ydermere er en tatovering et visulet produkt, og dette kan af gode grunde ikke gennemgås til fulde på skrift. Tilpasning vil ALTID finde sted på dagen, således at du som kunde har godkendt dit projekt, inden vi går i gang. Denne tilpasningstid foregår ved den første session. Jeg forventer kunstnerisk frihed og forståelse for, at min profesionelle vurdering af, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre rent tatoveringsmæssigt, respekteres. En idé kan tit lyde fin i hovedet, men ikke harmonere på hud, og jeg vil ikke lave et stykke arbejde, der ikke harmonerer eller holder en overordnet rød tråd.
Hvad hvis jegvil have et andet design?
Der opkræves en ekstra betaling på 2000ddk, såfremt hele designet overordnet skal ændres til andet end det, som der var bestilt tid til. Dette skal informeres via mail senest 14 dage inden sessionen. Jeg forbeholder mig retten til at aflyse tiderne, såfremt det nye ønske ikke er stilarter jeg arbejder med, eller den nye idé ikke er et projekt, som jeg til en start ville have accepteret at lave.
Hvad hvis jeg ikke kan lide mit design?
Rettelser kan selvfølgelig ske efter ønske. I langt de fleste tilfælde bliver designet udarbejdet i et samarbejde mellem kunde og tatovør, hvilket sikrer en fælles forståelse for hvad kunden ønsker og hvad der er muligt.
Hvilke betalingsmetoder tager du imod?
Der kan betales med kontanter, betalingskort, bankoverførsel og mobilepay.
Til udenlandskunder betales der ved sammenhængede sessioner efter hver 2. session, således at beløbsgrænsen ikke overtrækkes. Kortterminalen der anvendes er iZettle fra Paypal, der accepterer følgende kort:
- Visa
- Mastercard
- American Express
- JCB
- UnionPay
- Diners Club
- Discover
- Maestro
- Visa Electron
- Vpay
Hvordan forbereder jeg mig til dagen?
Spis et solidt morgen måltid. Sørg for at få nok søvn natten inden.
Komfortabelt tøj der kan tåle at få blæk på sig. Tag gerne noget sukker med i form af enten noget læskedrik eller snacks.
Skal jeg barbere området?
Lad tatovøren barbere det valgte tatoveringsområde.
Ved meget behårede arealer må det gerne trimmes lidt først, men lad tatovøren anvende skraber og barbere området.
Skal jeg bruge smertestillende eller bedøvelsescreme?
Bedøvelsescreme har en utrolig negativ effekt på huden og gør det svært at blive tatoveret. Der skal derfor ikke anvendes nogen creme inden din tid, medmindre du har aftalt andet i din kontakt med tatovøren. Blodfortyndede medicin og fiskeolie bedes du ikke tage op til 3 dage før din tid da det har en negativ effekt på tatoveringen.
Det er dog vigtigt at nævne, at hvis du tager blodfortyndende medicin på lægens henvisning, skal du selvfølgelig altid følge lægens anvisninger.
Kan jeg være allergisk?
Det er altid meget svært at vide hvorvidt man er allergisk overfor en tatovering på forhånd eller ej. Det sker yderst sjældent efterhånden, med de gode og kontrollerede blække der findes i dag.
Hvis du er multiallergiker frarådes en tatovering, ellers skal du måske vælge at starte med noget meget småt for at se det an. Det er også muligt at komme ind og få lagt noget blæk på huden, som pakkes i folie. Derfra kan det ses, om man reagerer på blækken.
Kan man blive tatoveret på ar eller områder med psoriasis?
Har du problemer med huden på nogen måde, skal det oplyses til tatovøren og dette bliver vurderet på individuel basis om tatovøren vil tatovere dig. Ved pludselige udbrud af psoriasis kan tatoveringen rykkes til et bedre område på kroppen der ikke er ramt, da der som udgangspunkt ikke må tatoveres på sygdomsramte områder. Ar skal som minimum være 1 år gamle, før disse må tatoveres.
Må jeg indtage alkohol eller andre rusmidler?
Disse hører ikke hjemme hos tatovøren, da de fungerer blodfortyndende og gør det mere vanskeligt at tatovere huden.
Må jeg blive tatoveret selvom jeg ikke er 18 år, men har mine forældres tilladelse?
Nej. Man må under ingen omstændigheder tatoveres før man er fyldt 18 år. Tiden må godt bookes på forhånd, men selve tatoveringen må ikke laves før.
Må jeg blive tatoveret selvom jeg ammer?
Nej. Man må ikke blive tatoveret mens man ammer.
Hvad hvis noget går galt?
Kontakt tatovøren ved ømhed eller tegn på infektion.
Lad tatoveringen tørre ud og tag et billede af tatoveringen eller området i tatoveringen der er problemer med og send det til tatovøren.
I slemme tilfælde vil du blive bedt om at kontakte egen læge.
Hvad er den korrekte aftercare?
Sorry Mom! Tattoo Balm. Kan købes i butikken eller på coolshop.dk. Vask tatovering og hænder inden du smører den ind 3-4 gange dagligt med et tyndt lag creme.
Som udgangspunkt skal tatoveringen vaskes morgen og aften i 14 dage – der må ikke anvendes parfurmerede sæber. Brug et rent håndklæde eller køkkenrulle til at duppe din tatovering tør. Anvend derefter et tynd lag creme. Blot så tatoveringen skinner, huden skal kunne trække vejret.
Efter 14 dage kan der skiftes til alm. Bodylotion.
Der må ikke pilles eller kløs i tatoveringen og sårskorpen må ikke pilles af.
Undgå direkte sollys, saltvand og klorvand i 6 uger efter din tatovering er blevet lavet, da den først er dybdehelet efter denne tid.